Jeg elsker min krop.
Det er ikke fordi jeg har et maveskind så elastisk, at man ikke kan se, at det har gemt på fem børn. Jeg kunne finde masser af "skavanker" ved min krop, hvis jeg ville. Jeg har ar efter forskellige uheld, jeg kan sågar finde strækmærker på før nævnte maveskind. Pointen er, at disse slet ikke er skavanker. Et ar på min højre fod vidner om at jeg en gang under orienteringsløb knækkede et ledbånd og efterfølgende måtte bruge sportstape. Et stykke hud fulgte med, da jeg tog det af. Et ar på mit knæ vidner om den gang jeg som seksårig løb ned ad en grusvej med træsko, faldt og måtte syes. Mine ben er i øvrigt skæve, hvilket jeg var knap så glad for på billedet fra konfirmationen, hvor nederdelen havde lige præcis den "forkerte" længde til at fremhæve det. Men disse ben er til gengæld rigtig gode til at løbe..! Så er der arret efter en gang blindtarmsbetændelse. Det taler ligesom for sig selv. Men fortæller alligevel historien om dén gang, i mit liv. Og jeg husker det som i går, selvom det er et halvt liv siden. Vi kommer heller ikke udenom brysterne, som har givet næring og tryghed til alle mine børn. Ret fantastisk, egentlig, hvad sådan en krop kan. På min ene arm et nu næsten usynligt mærke efter den gang jeg kravlede op på en stol og rakte ud efter den varme popcorngryde. (Telefonen ringede og min mor sagde Rør ikke popcornene..!). Jeg har et ar på hagen fra den gang jeg faldt på cykel. Jeg har ar i ansigtet efter mange år med betændt hud.
Alt dette er med til at fortælle historien om mig.
Jeg elsker min krop og jeg er taknemmelig. For disse fødder at stå på, disse ben at gå på. Arme til at holde om og hænder til at kærtegne med. Denne mund at synge, le og råbe med, denne næse til at dufte med, disse øjne at se med. Disse ører til at høre med og denne krop til at danse med.
Tak krop for at du ville have mig. Vi passer godt sammen, synes jeg...!
Er du god ved din krop?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar